lørdag den 1. september 2012

Den sidste liste

Den sidste liste ved instrumentbrættet er endelige blevet færdig.
Den formspændte udgave droppede jeg igen og lavede den i tre dele.
 

lørdag den 19. maj 2012

Navn

En båd skal jo have et navn og selvfølgelig også min.
Der har været flere forslag oppe, men jeg har egentlig fra starten ment at den skal hedde "BERSÆRK".
Så sådan blev det... :-)

Bjørn har hjulpet med at finde en font og få det sat op, og den anden aften var han forbi for at male det på båden.
Herunder er skabelonen sat på.


Så skal der maling på 


Og hele skabelonen skal af igen....


Det færdige resultat. Super godt arbejde Bjørn...
Jeg får taget nogle bedre billeder en dag.


onsdag den 16. maj 2012

Nyt i bådebyggeriet

Der er kommet lidt gang i bådebyggeriet igen.
Der mangler en liste ved instrumentbrættet. Et tidligere forsøg fejlede, så nu skal der laves en ordentlig liste.


Så der er blevet lavet en form...


-og dampet lister med venlig hjælp fra Silvan.


Her er de seks lister spændt fast med alle de skruetvinger der kunne opdrives.


Efter at listerne er tørret har de stadig lidt af formen.


Her er listerne limet med masser af epoxy.


Nu venter der er stykke arbejde med at få bearbejdet listen og gjort den rigtig fin...

lørdag den 10. september 2011

Den store dag!!!


Så oprandt den store dag hvor båden skulle i vandet for første gang.
Her er der kun få meter til båden rammer vandet.


Første gang båden flyder. Den ligger pænt i vandet. Det var nok det jeg har været mest nervøs for.


Det skal selvfølgelig fejres med champagne.


Så er vi afsted på første tur med de store smil på læben.


Ingen problemer. Vi skulle bare lige sikre os at motoren blev kølet. Det var der lidt tvivl om, så vi måtte tage den stille og roligt tilbage til havnen og værktøjskassen. Heldigvis var der ikke noget galt.


Hun ligger stadig fint i vandet. :-) :-) :-)


onsdag den 31. august 2011

Nu nærmer tiden sig

Så er både forsæder og bagsædet monteret. Der mangler stort set ikke andet end vindspejlet nu.
Men den skulle være på vej...



fredag den 26. august 2011

Sæder

Så blev sæderne færdige.
Jeg synes at resultatet er blevet rigtig godt...

Så skal de bare monteres rigtigt...


torsdag den 7. juli 2011

Motorstart

Jeg har fået samlet så meget at jeg kunne starte motoren op.
Den startede i første forsøg. :-) Det lover godt!!!



Det meste er ved at være monteret.
De forreste sæder er ved at blive polstret om med hvid nappa.
Det bliver spændende at se det færdige resultat.
Her ses stellene efter galvanisering og maling.

torsdag den 16. juni 2011

Montering af styretøj

Nu er jeg igang med at montere alt det sjove. Nemlig styretøj, el osv...
Her er alle kabler og slanger monteret på motoren.

De indledende øvelser er gjort ved instrumentbordet.

Her er instrumentbordet monteret med rat og instrumenter. Styretøj og gas/gear-kabel er også monteret. Nu skal der laves el og så kan der ikke gå længe inden jeg skal have startet motoren op. :-)

lørdag den 28. maj 2011

Montage af motor

Her er motoren klar til at blive monteret.

Motoren hænger fint, uden at båden tipper bagover... :-)

Og powertrim virker fint.

Og det passer lige med at traileren kan være i garagen, selv når motoren er monteret.
Nu er der gang i lakering af inder-beklædningen, lister og instrumentbord.
Herefter skal der monteres styretøj, instrumenter, gas-håndtag og alt det sjove...

søndag den 8. maj 2011

Trailer

Så kom den store dag, hvor båden skulle over på en trailer.
I onsdags var vi i Thisted for at hente traileren og lørdag eftermiddag kom drengene og hjalp med at lægge båden over. Det gik helt smertefrit, så efter justering af ruller kunne vi tage os en velfortjent øl og et stykke jordbærtærte.

Her står hun og stråler i solen...

Sammen med traileren fik jeg købt et gulvtæppe. Farven matcher den blå farve der på kanten af hynderne til bagsædet.
Her bliver det streget op og klippet til.

Her er det lagt i båden. Så er der ingen adgang i beskidte arbejdssko længere... :-)

mandag den 25. april 2011

Malertid

Påsken er malertid. Det er dog ikke påskeæg der bliver malet, men derimod stumper til båden.
Stavene herunder skal bruges til støtte gulvet.

Og her er pladerne til dørket. Der skal et tæppe ovenpå senere. Pladerne har fået sealer og skal have en gang maling bagefter.

Bagsædet får også en omgang.

Jeg har også fået lavet en holder til batterikassen.

Traileren til båden er bestilt og den skulle komme inden så længe.

søndag den 13. marts 2011

Vindspejl 2

Nu er første version af vindspejlet lavet i masonit.
Umiddelbart ser det fint ud, men jeg tror at jeg vil ændre lidt på det.
Måske skal der lidt mere hældning på og så tror jeg at det skal være lidt lavere.
Kommentarer modtages gerne!!!



lørdag den 12. marts 2011

Vindspejl

Så er jeg kommet gang i at lave vindskærm...
Jeg starter med en model i masonit og nogle interimistisk holdere.
Planen er at den skal være ca. 40 cm i højden. Pladen på billedet er 50 cm.


mandag den 24. januar 2011

Styretøj

Instrument-bordet er lavet færdigt og alt er monteret. Pladen skal lige have noget mere lak når det engang bliver varmt nok.
Carsten har fået lavet en fin klods, som rattet er skruet fast på.


tirsdag den 11. januar 2011

Forsæder

Så har jeg endelig fundet nogle forsæder.
Med stor hjælp fra Bjørn fandt vi ud af at jeg ikke skulle længere væk end Skalborg for at finde sæderne.
De to sæder er fra en Morris Minor fra omkring 1960.
Stellet er rigtig fint, men de trænger meget til en ompolstring.

Her er "læderet" taget af det ene ryglæn

fredag den 31. december 2010

Instrumentering

Dagen er blevet brugt på at forberede instrumenteringen.
Der er blevet arbejdet på fastgørelse af gashåndtag og på instrumentbordet.
Instrumenterne er boret i og boksen til rattet er monteret. (Dog ikke på billedet herunder)
Det skal nok blive godt...

Siden sidst

Det er ved at være rigtig lang tid siden der er sket noget på bloggen.
Det er der flere årsager til, men nok mest fordi der er kommet en ny lille matros til verden.
Jeg prøver ihærdigt at præge vores nye søn til at vise interesse for projektet, men han er vist mere interesseret i hans mors bryster. -det er jo svært at hamle op med...

Men der er da sket lidt på båden her i slutningen af året.
Her ses de første brædder på indersiden i styrbord.

Her på bagbords side.

Udover siderne har jeg brugt tiden på at købe en masse stumper.
Den vigtigste er nok motoren. Jeg har købt en 40HK Mercury motor fra 2002, 4-takt. Det ser ud til at være en rigtig fin motor.
Derudover har jeg købt instrumenter, styretøj, tank og så videre.

Der er også blevet brugt lidt tid på de beslag der skal beskytte stævn og hjørnerne på hækken.
Den til stævnen havde givet sig en hel del under svejsningen, så den skar jeg op igen. Nu er den hæftet op og skal fuld-svejses inden den skal poleres i hånden og derefter el-poleres.